Menu

Ny svensk keeper i den bordeauxrøde trøje.

image Svenske Isabelle Granlund er ny keeper i Odense Q og har allerede været i aktion.
Frederik Hestbjerg
08. august 2021 kl. 16:25
Svenske Isabelle Granlund er ny keeper i Odense Q. 

I sommer takkede vores faste målmand Laura Worsøe af, for at prøve sig i USA. Siden da har hele staben omkring Odense Q været på intensiv keeper jagt for at finde en fuldgod erstatning til at vogte målet og nu er der kommet en afklaring.

Valget er faldet på den erfarne svenske keeper Isabelle Granlund, der har erfaring fra både de svenske rækker samt fra USA. Om sine egne evner siger Isabelle:

“Jeg er ikke så høj, men jeg er hurtig og stærk i 1-v-1 og så har jeg mange års erfaring fra diverse klubber, hvilket jeg er sikker på at jeg kan videreføre på banen”

Dette bekræftes også af Morten Hansen, målmandstræner i Odense Q, efter flere træninger:

"Isabelle er en god målmand, der god med hænderne, hurtig på fødderne og med stærke reaktioner. Derudover er hun måske ikke den højeste, men hun har til gengæld en voldsom springstyrke. Som spiller på banen er hun mere eksplosiv end vi er vant til, men jeg ser frem til at træne Isabelle og jeg er sikker på at vi har fundet en god keeper udtaler assistenttræner og målmandstræner Morten Hansen om den nye målmand.

 

En sjov men intens proces

Det er primært bestyrelsesformand Rene Hansen og kommerciel leder John Torben Bæksted, der har været primus motor på den intense målmandsjagt:

"Da Laura Worsøe fortalte at hun havde fået et Scholarship til College i USA og Alberte Andersen vores U 18 målmand havde tegnet kontrakt med HB Køge, var vi i den situation at have 2 målmænd til vores 3 hold. Vi har set mange videoer med forskellige målvogtere fra Europa, USA, Canada og Afrika. Med lidt hjælp fik vi oplyst der var en målmand i Sverige der kunne være interessant. Efter prøvetræning og samtale viste det sig at Isabelle var det rigtige match. Hun er i klubben som spillende målmandstræner således vi kan udvikle og styrke vores unge målvogtere. Isabelle er allerede en del af klubben og har vist sit høje niveau Udtaler Rene Hansen.

Isabelle har allerede fået sin startdebut for Odense Q, hvor det blev til flere store redninger, du kan læse om dette her. Derudover bliver hun også en del af målmandstaben på de andre Odense Q-hold samt i ungdomsafdelingen hos Team Odense Q.



Isabelle Granlund CV:

Alder: 27

Position: Målmand

2012-13 : Tyresö DFF (SE)

2014-15 : Täby FK (SE)

2015-17 : Palm Beach (US)

2017 : Sätra SK (SE)

2018 : Täby FK (SE)

2019 : AIK (SE)

2020 : Alvsjö AIK (SE)

2021 : IK Uppsala Fotboll (SE)

2021 : Odense Q (DK)

Luk