Menu

Zoë Hasenauer efter Varde IF: - Det er første gang siden jeg var 12 at jeg har scoret 4 mål i en kamp.

image
Frederik Hestbjerg
28. august 2023 kl. 10:37

Zoë Hasenauer var en af de helt store oplevelser på Nature Energy Park lørdag eftermiddag, da OB Q slog Varde IF med 6-0. Udover at være en del af en dynamisk midtbane, der dominerede på bolden i alle 90 minutter, så scorede Zoë også 4 mål. Det var derfor - helt forståeligt - en meget glad midtbanespiller, der udtalte sig efter kampen.

– Det var også en overraskelse for mig at jeg scorer 4 mål, det tror jeg ikke jeg har gjort siden jeg var 12, udtalte Zoë umiddelbart efter kampen og fortsatte:

- Jeg er vildt glad, det er altid fedt at score nogle mål og samtidig vinde. Jeg synes vi gør det rigtig godt, meget af det vi har fokuseret på i ugen op til ser vi i dag. Vi vil gerne gøre banen bred, spille med tværliggende bolde og forsøge os med indlæg og det vi lykkedes vi med. To af mine mål kommer efter indlæg, så det er et klart tegn på at vi lykkedes. Jeg er desuden også glad for at vi holder nullet, det er en del af målet og jeg er glad for at vi lykkedes som hold. 

Det er sjældent at en spiller scorer 4 mål i en kamp og det er endnu mere sjældent, at en midtbanespiller gør det - Så hvorfor lykkedes det for Zoë?

- Jeg gør mit for at komme i målskabende situationer, det lykkedes godt når vi i dag spiller med en midtbanekonstellation uden en 6’er. Det giver mange offensive muligheder, da vi alle sammen gerne vil angribe, og det lykkedes rigtig godt og vi kommer i mange gode positioner, hvor der er mulighed for at score.

Og hvad er målet så, efter man har scoret fire mål i en kamp? Mere hårdt arbejde ifølge Zoë selv: 

- Nu skal jeg bare fortsætte med at arbejde og kæmpe og samtidig sikre at jeg bliver ved med at bidrage til holdet på en positiv måde. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal toppe 4 mål i en kamp, jeg må bare klø på i næste kamp også, så må vi se hvor mange det bliver til der, men det kunne være rart at få flere assists og sørge for at de andre kommer på måltavlen. 

Kampen mod Varde IF, var desuden fjerde gang ud af fire mulige, at Zoë var at finde i OB Qs start-11, hvilket midtbanespilleren også er meget tilfreds med:

- Jeg kom her gøre en forskel og jeg er glad for at spille og starte. Jeg kom her med ingen forventninger, så jeg er glad for at mit hårde arbejde har givet pote. 

 

Om det skal blive til 5 mål i en kamp eller 5. startplads for Zoë finder vi ud af i weekenden når vi drager til Aarhus og spiller mod ASA Aarhus på lørdag d. 2/9 kl.14.00

Luk