Menu

"Vi har en plan for alle scenarier"

image Odense Q skal presse 3 point ud af kampen mod AaB
Frederik Hestbjerg
20. juni 2020 kl. 10:34
Det er et velforberedt Odense Q hold der drager mod Aalborg

Status:

AaB har 9 point for 3 kampe og er placeret på 2. pladsen i Gjensidige Kvindeligaens Kvalifikationsspil med en uafgjort kan de sikre sig oprykning til Gjensidige Kvindeliga.

Odense Q har 4 point for 3 kampe og er placeret på 3. pladsen i Gjensidige Kvindeligaens Kvalifikiationsspil, Odense Q er presset til at vinde for at bevare chancen for at rykke op i Gjensidige Kvindeligaens Kvalifikationsspil.

 

"Vi kan ikke bruge tidligere resultater til så meget"

Med pointtab i de 2 seneste kampe er Odense Q presset i de 2 sidste kampe Gjensidige Kvindeligaens Kvalifikationsspil. Første kamp bliver er mod AaB, som er den nærmeste konkurrent om den direkte oprykning. I sidste års udgave af Gjensidige Kvindeligaens Kvalifikationsspil blev det til 2 målrige kampe og 2 sejre over modstanderen fra Nordjylland, dette hænger cheftræner Bo Sundahl sig ikke i;

"Det er selvfølgelig rart at vide at vi har gjort det før, men skal jeg være helt ærlig så kan vi ikke bruge det til så meget. Der er sket meget på det seneste år indenfor kvindefodbold, flere penge og mere professionalisme, derfor er det heller ikke det samme AaB holder vi møder i år"

I forhold til sidste kamp HB Køge, er det en mere forventningsfuld træner, der vil gå benhårdt i efter de 3 point.

"Vi vidste at HB Køge var en stor mundfuld, som ville udfordre os på alle parametre og muligvis overmatche på dem. Uden at fornærme AaB så er det ikke samme kaliber, det ændrer dog ikke på at der er en grund til at de placeret hvor de er. De er gode, vi har en kæmpe respekt for det de har leveret og vi ved at det bliver en hård kamp om 3 point" Udtaler cheftræneren om dagens kamp

 

"Vi har en plan for alle scenarier"

AaB skal bare have point med fra dagens kamp for at sikre oprykning, mens at Odense Q er afhængig af sejr i de 2 sidste kampe og at AaB taber point i deres sidste kamp mod HB Køge. Dette kan påvirke kampbilledet og derfor er det en velforberedt trup der er draget mod Aalborg

"Vi er forberedt på alle tænkelig scenarier, uanset om vi skal jagte, forsvare, gemme, spille os point i de sidste 10 minutter, vi har plan for det hele. 

Kampen mod AaB bliver den 3. kamp på 8 dage i Gjensidige Kvindeligaens Kvalifikationsspil, men dette mener cheftræneren at man som tilskuere ikke nødvendigvis vil bemærke.

"Vi har hele tiden vidst at der ville være et meget stramt program, derfor har vi konstant roteret i opstillingen, både før og undervejs, for at sikre at vi kunne have en toptrimmet og klar til trup hele vejen igennem. Derfor forventer jeg heller ikke at dette vil spille en afgørende rolle i dag"

 

Kampen mod Aalborg fløjtes i gang kl. 14 

 

Foto: Iver Tidemann - Fra sidste kamp mod AaB

Luk