Menu

Tilskuerinformation vedr. Odense Q - HB Køge

image Der er en række tilskuerehensyn, der skal tages til kampen mod HB Køge
Frederik Hestbjerg
16. juni 2020 kl. 20:59
Tilskuerinformation for Odense Q-HB Køge

Tilskuerinformation for Odense Q-HB Køge

Vi åbner delvist op for hjemmeholdets tilskuere til onsdagens hjemmekamp mod HB Køge.

Odense Q’s førsteholdsspillere kan invitere op til tre tilskuere med til kampen. U16- og U18-spillerne fra Team Odense Q er også inviteret med til kampen, og en gruppe herfra har indvilliget i at tage tjansen som boldpiger til opgøret. Teamet af hjælpere til kampen består hovedsageligt af Odense Q’s øvrige seniorspillere.

Begrænsningen er lavet for at sikre, at vi er i stand til at opfylde de gældende regler for kampafvikling. Er du blandt de inviterede, skal du inden ankomst have læst nedenstående guidelines.

 

Vigtig information til tilskuerne

Der gælder særlige regler for tilskuernes adfærd i denne tid, og derfor er det strengt nødvendigt, at onsdagens tilskuere læser og opfylder nedenstående retningslinjer.

Alle tilskuere SKAL medbringe egen stol (fx have- eller klapstol), da det er et krav, at tilskuerne sidder ned under kampen.

Derudover gælder nedenstående ’Code of Conduct’, som tilskuerne til onsdagens kamp bedes læse og følge nøje.

 

Code of Conduct for tilskueradfærd før, under og efter afviklingen af en fodboldkamp i Gjensidige Kvindeligaen og kvalifikationsspillet.

Til fodboldtilskuere på dansk fodboldstadions. Vi har alle glædet os til at komme på stadion og se fodbold i Gjensidige kvindeligaen og kvalifikationsspillet igen. Under COVID-19 situationen er der nogle særlige ting vi skal være opmærksomme på for at det bliver en god og sikker oplevelse. Her er en række anbefalinger til hvordan vi tager hensyn og gennem vores adfærd ikke bidrager til smittespredning.

  • Begynd din planlægning af stadionturen ved først at orientere dig på din fodboldklubs hjemmeside, app, osv. om de konkrete forhold, som er gældende på din fodboldklubs stadion.
  • Planlæg din transport til stadion, så du undgår tæt kontakt med mange mennesker
  • Ankom på det tidspunkt og sted, der er angivet på din billet
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang
  • Bliv så vidt muligt på din anviste siddeplads før og under kampen.
  • Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads
  • Orienter dig om ruten til toiletter, boder m.m.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere m.v.
  • Undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer, der ikke er nærtstående
  • Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom ikke at blande jer med andre grupper
  • Vær opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb

Luk