Menu

Svanerne storsejrede i Sundby

image Hele seks forskellige Odense Q-spillere kom på tavlen i torsdagens kamp.
13. maj 2021 kl. 17:36
Odense Q kom tilbage på sporet i Kvalifikationsligaen med en 6-0 sejr i torsdagens udekamp mod Sundby BK.

Der var elendigt vejr, godt spil og masser af mål, da Odense Q gæstede Sundby BK på Kristi Himmelfartsdag. Her sikrede Svanerne sig en storsejr på 6-0, og dermed leverede Bo Sundahls tropper det bedst tænkelige svar på sidste weekends nederlag til AGF.

Julie Jensen nettede det enlige mål i 1. halvleg, og efter pausen gjorde Sofia Hvidbak, Kamilla Ø. Jensen, Emma Arthur, Lea Duus og Sarah Sundahl hende selskab på måltavlen.

Der var heller ingen slinger i valsen hos de øvrige tophold i Kvalifikationsligaen. Førerholdet AGF vandt 4-0 på udebane i lokalopgøret mod ASA, mens AaB vandt 1-0 i deres hjemmekamp mod B.93.

Søndag eftermiddag kommer netop AaB til Odense, hvor vi inviterer til et stort kvalbrag på Nature Energy Park. Der er gratis entré til kampen, men billetterne skal bestilles på forhånd via linket her.

Julie Jensen: Vigtigt og meget befriende

På hjemturen fangede vi Julie Jensen til en kommentar oven på kampen:

- Da vi går ud til kampen, er det tordenvejr, så der var tvivl om, hvorvidt vi kunne spille som planlagt. Samtidig vidste vi, det var en vigtig kamp, som vi skulle vinde for at holde os inde i kampen om ligapladserne, så vi fik en lidt nervøs og hektisk optakt. Vi kom måske også lidt nervøst fra start, men det gik rigtig fint, da vi først fik hul på bylden. Nederlaget i sidste uge var tungt, så det var vigtigt og meget befriende, at vi får en sejr i dag – og endda en stor en af slagsen, lød det fra kampens første målscorer.

Luk