Menu

#RundtOmOdenseQ med assistenttræner Morten Hansen om data, udvikling og målmandstræning

image
Frederik Hestbjerg
26. juli 2021 kl. 09:19
Vi tog en snak med den assistenttræner Morten Hansen om hans vej ind i Odense Q, målmandstræning, data og hvordan man bruger data

Odense Q består af mere end bare 11 spillere på banen. I en #RundtOmOdenseQ vil vi komme nærmere på de personer, der er med til at løfte spillet på banen, uden selv at være aktiv på banen. I denne artikel fokuserer vi på assistenttræner, dataanalytiker og målmandstræner, Morten Hansen.

Morten Hansen har været en fast del af Odense Q igennem de sidste 3 år og har med tiden fået flere kasketter. Fra bare at fokusere på målmandstræning, omfatter hans rolle nu også at være assistent og dataanalytiker.

Vi tog en snak med Morten om hans indgang til Odense Q, hvordan målmandstræningen ser ud i Odense Q og hvordan data bliver brugt i Odense Q.



Hvis du kort skulle beskrive dig selv, hvem er du så?

“Morten Hansen, jeg er 25 år og startede som træner i Marienlyst og med tiden er dette så blevet til at jeg nu står som ansvarlig for målmandstræningen på Odense Qs seniorhold. Udover at være aktiv i Odense Q så engagerer jeg mig også i eSportsmiljøet, hvor jeg også er træner”



Og hvordan er du endt i Odense Q?

“Jeg startede med at træne ungdomsmålmænd omkring 2015/2016 i Marienlyst. Jeg er tidligere elitemålmand, så det er primært af den vej jeg blev målmandstræner. Jeg blev så tilbudt et uge vikariat, som så med tiden udviklede sig til et fast job i 2018, først som målmandstræner og sidenhen dataanalytiker og assistenttræner”



Kan du fortælle lidt om hvordan i har brugt data i Odense Q og hvordan i bruger det nu?

“Vi har altid brugt data i Odense Q, først optog vi bare vores kampe og fandt nogle interessante sekvenser, så blev der placeret et kamera bag mål til at analysere vores målmænd og i 2020 stak det af og jeg gik all-in på at optage alle kampe og levere en rapport efterfølgende”



Og hvordan fungerer det med en rapport så, kan du tage os igennem processen?

“Som udgangspunkt tager det 5 timer at lave en rapport. Jeg ser kampen igennem et par gange og noterer så alverdens ting ned. Det kan f.eks. være hvor meget tid vi befinder os på modstanderens sidste tredjedel og omvendt. Det hele er meget manuelt arbejde, men der er også en del der er semi-automatisk. Jeg ville selvfølgelig kunne lave flere og bedre dybdegående rapporter, hvis det var vi at investerede i markedets bedste produkter, men det bliver selvfølgeligs også en dyr omgang”



Hvad bliver rapporten så brugt til efterfølgende?

“Vi bruger den til lidt af hvert. Først og fremmest så bruger vi den ganske kort til at se om vores opfattelse af kampen også stemmer overens med statistikken, dernæst bruger vi den til at se om vores taktik blev fulgt og om det vi har øvet på træningsbanen kommer til udtryk -  så nej, det handler ikke om at vi skal befinde os på modstanderens banehalvdel i mindst 20 minutter, eller slå over 40 tværgående afleveringer.” 

 

Er rapporten så fokuseret på den enkelte spillere eller på holdet?

“Primært hele holdet, men det er da også muligt at skabe data med udgangspunkt i den enkelte spiller”

 

Og kan mere konkret kan du så fortælle, hvordan data har ændret jeres spil?

“Vi bruger primært data til at få be- eller afkræftet om det vi træner også kommer til udtryk i kamp. Uden at afslører for meget, så har vi med brug af data, fået kortlagt hvor vi har possession i kampene. Vi har så efterfølgende fået ændret på dette så det stemmer overens med hvad vi gerne vil med bolden.” 



Den data du snakker om nu fokuserer primært på markspillerne, hvad målmændene bruger du også data der?

Det gør vi, det er dog en anden slags data. Her kigger vi primært på redninger, keeperinvolvering, opbygningsfasen og hurtige igangsætninger. Skulle det ske at der er noget vi skal justere på, så gør vi det selvfølgelig også, vi skal dog stadig tage hensyn til den måde vi ønsker at spille på. 

 

Og målmandstræningen i Odense Q? Har i defineret en prototype på en Odense Q-målmand eller griber du tingene anderledes an?

“Jeg griber tingene anderledes an sammenlignet med andre, der er som udgangspunkt ikke 2 målmænd der er ens. Jeg gør derfor meget ud af hvad der virker for den individuelle keeper og arbejder med dette. Vi har som udgangspunkt ikke defineret en prototype på en Odense Q-målmand, men vi har da nogle ting som vi foretrækker at en målmand skulle kunne for at vogte målet hos os.

 

Hvilke egenskaber foretrækker i så at en målmand har hos jer

“I forhold til den måde vi spiller på, så er det vigtigt at målmanden har en god boldomgang med fødderne og har god kontrol i feltet. Men igen, vi skal være åbne for alternative målmænd, som sagt så er der ikke 2 målmænd der er ens, derfor skal vi være åbne for alternative, som vi så kan udvikle på sigt. Dette gælder også mere generelt, vi skal have øje for udvikling, uden vi nødvendigvis går på kompromis i jagten på sejr og oprykning”

 

I forhold til de egenskaber du har listet, er det så noget man kan se i de nuværende målmænd vi har truppen?

“Ja, Laura Worsøe er et godt eksempel på dette. Hun er god til at kommunikere, hvilket også er en måde at have kontrol i feltet, derudover er hun også god med fødderne. Det samme kan man sige om de andre keepere i truppen og dem der er på tærsklen til at blive en del af Odense Q. De har langt hen af vejen de egenskaber vi søger, så personligt ville jeg ikke være utryg ved en ny Odense Q-målmand.”



I forhold til andre målmænd i rækken og Gjensidige Ligaen, hvad skal Odense Qs målmænd så fokusere på i det fremadrettede spil?

“I forhold til de andre keeper, så synes jeg vi er godt med på målmandsfronten. Vi skal bare fortsætte udvikling. Der er som sådan noget vi ikke skal forbedre. De keepere kunne sagtens kunne videre på en større adresse“



Din fremtid - Hvad er end-game for dig? Større klub? Cheftræner? eller noget tredje?

Jeg er godt tilfreds lige nu, fordi jeg har nogle dygtige keeper der gerne vil fodbold ligesom jeg. Jeg vil ikke afvise et godt tilbud eller et udenlandseventyr. Men jeg har ikke lagt en plan, men jeg tror alle trænere går med tanken om fuldtid og det er da også en drøm jeg har.



Hvis du har lyst til at se Morten på sidelinjen eller målmændene i aktion, så skal du sætte kryds i den 7. August, kl. 14.00, hvor vi tager imod Herlufsholm på hjemmebane

Luk