Menu

Reese Moffatt slutter sig til OB Q

image
Frederik Hestbjerg
25. juli 2023 kl. 10:51
Reese Moffatt har tidligere leveret boldvindende tacklinger og gode pasninger både i Canada og USA, og fremover skal hun gøre det i Danmark for OB Q

Reese støder til klubben og fællesskabet fra Oregon State.

Reese Moffatt er en boldstærk forsvarsspiller, der har en fortid på fra både Louisiana State University og Oregon State. To skoler, hvor kvindefodbold bliver taget meget seriøst, og hvor flere Premier League-spillere har en fortid.

Reese kommer derfor med en solid fodboldbaggrund, hvilket også kan ses, når man kigger tilbage på hendes karriere i USA; 96 kampe og 82 startpladser. Derudover har hun også trænet med det canadiske landshold, hvor hun har været med flere gange.

 

Om denne tilføjelse til truppen udtaler John Bæksted:

- Vi er rigtig glade for at få Reese til Odense. Det er en spiller, vi længe har kigget på, og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at hun har været på blokken i flere af de store Kvindeliga-klubber. Vi er derfor rigtig glade for, at Reese har kunnet se sig selv i det projekt, vi har gang i i OB Q, og valgt dette fremfor, hvad Kvindeligaen har kunnet tilbyde.

og fortsætter:

- Derudover ser vi frem til, at Reese kommer ind og styrker forsvaret. Hun er en anden type end det, vi har i forvejen. Det giver vores trænerteam endnu flere strenge at spille på, og vil også gøre det sværere for vores modstandere at lure. Det vil vi rigtig gerne udnytte og ser frem til at se dette udfolde sig i den kommende sæson.

Du kan se Reese Moffatt trække den stribede trøje over hovedet, når hun og de andre OB Q-spillere åbner 1. division.

Luk