Menu

OQ vs AGF - Godt begyndt forblev halvt fuldendt

image
Frederik Hestbjerg
05. juni 2021 kl. 17:49
Trods en stærk indsats fra Odense Q, så blev det kun til 1 point mod AGF. Dermed rykker Odense Q ikke op

Der var lagt i ovnen til et oprykningsbrag mellem Odense Q og AGF. Odense Q stod mod magten i sin egen hånd og kunne selv afgøre om det hed 1.division eller Gjensidige Kvindeliga efter sommerferien. Alt det krævede var blot at Odense Q fik flere point end AaB der var taget til Aarhus for at spille mod ASA.

 

Sublim start med føring

Odense Q var mest på bolden i den indledende, men fik sjældent mulighed for at sætte spillet da AGF havde et effektivt pres, der sjældent tillod Odense Q meget betænkningstid på bolden. Til gengæld havde AGF svært ved at spille bolden rundt om Odense Q og flere bemærkelsesværdige boldtab førte en række lige-ved-og-næsten-chancer, dog uden at blive for alvor farlige.

25 minutter i Kvindeligaen

Kampens første chance kom efter knap 10 minutters spil, hvor Kamilla Ørskov serverede bolden for Malaika hvis forsøg der blev reddet. På det efterfølgende hjørnespark, kunne samme Kamilla Ørskov heade Odense Q foran 1-0.

Efter målet havde AGF flere halve muligheder for at udligne, men det blev aldrig rigtig farligt. Odense Q havde dog et klart mål om at udbygge føringen, dette kunne ses på antallet af kvalificerede langskud som Odense Q kom med i 1. halvleg. 

Trods mange gode forsøg fra Odense Q af, så var det AGF der kunne reducere efter 34 minutters spil også på et hovedstød. Resten af 1. halveg forblev en halvtam affære, hvor ingen af holdene kunne spille sig frem til noget større.

Anspændt anden halvleg

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede - Intens men for mange interne fejl på begge hold, gjorde at ingen kom frem til noget større.

Odense Q havde dog flere oplagte muligheder for at kunne spille sig til en større chancer, men godt forsvarsspil fra AGF, gjorde at de store dele af 2. halvleg kunne affeje store chancer.

Efter 67 minutter var Emilie Lajmiri dog tæt på 2-1, da AGF for en gangs skyld havde problemer med at cleare en ufarlig bold. 10 minutter senere var det nye indskiftede Emma Jasmina, der var tæt på at gøre det til 2-1, men vaks målmandsspil fra AGF gjorde at stadig stod med et point i kurven.

Offensiv tilgang kombineret med dans på mållinjen

Da AaB var foran 1- 0 mod ASA Aarhus, var man derfor tvunget til at komme spille meget direkte og offensivt, dette kunne tydeligt ses i de sidste 20 minutter af kampen. 

5 minutter før tid havde Emma Jasmina en oplagt mulighed for at score til 2-1, desværre for hende og Odense Q gik forsøget over mål. 2 minutter senere havde Isabella Jeppesen også en fornuftig mulighed, men hendes afslutning blev blokeret ud til hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark førte ikke bare til 1, men hele 3 clearinger på målstregen af AGF. 

Der blev heller ikke scoret i de døende minutter, dette kombineret med at AaB tog sejren imod ASA betyder at Odense Q til næste år vil være at finde i 1.division.

Luk