Menu

Odense Q trækker sig sejrrigt ud af pokalkamp!

image Der var dobbelt tommel op til resultatet og præstationen
Frederik Hestbjerg
01. oktober 2020 kl. 16:15
En meget lige kamp, endte med sejr til Odense Q og dermed videre avancement i Sydbank Kvindepokalen

Der var lagt i kakkelovnen til et spændende opgør da toppen fra 1. Division Pulje 1 og Pulje 3 mødtes i en kamp om videre avancement i Sydbank Kvindepokalen. På trods af at Sundby og Odense Q ikke er i samme pulje, har de spillet mod hinanden tidligere i pokalen, 1 sejr til hver. Der var derfor med kampen mulighed for at tage den indbyrdes tete og samtidig avancere til næste runde. Odense Q valgte at stille op med noget stærkest mulig opstilling og ligeså med Sundby BK

 

Lige kamp præget af tænding og gnist

Kampen var fra start præget af gnist og jævnbyrdighed og derfor var der helt naturligt store og små chancer i begge ender. At Josefine Hjortshøj kunne bringe Sundby BK foran efter 20 minutters spilletid var derfor heller ikke overraskende, assisten var leveret af Sille Tvede. Scoringen var med til at skabe tænding i opgøret, Sundby kæmpede for en fordobling af føringen mens at Odense Q kæmpede for en udligning. 

10 minutter efter den første scoring kunne anfører Tenna Kappel bringer balance i regnskabet med scoring til 1-1, små 11 minutter senere kunne Kamilla Ørskov vende kampen på hovedet med en scoring til 2-1 til Odense Q. Der blev ikke scoret yderlig i 1. halvleg og derfor var der lagt op til Sundby BK pres i 2. halvleg. 

 

Hurtig scoring tog pusten af kampen

På trods af at Sundby BK kom med et hårdt pres fra 2. halvlegs start så var det Kamilla Ørskov, der med sit 2. mål i kampen kunne score til slutresultatet 3-1 efter 56 minutters spil, assisten var leveret af anfører Tenna Kappel. Den hurtige scoring tog det værste af Sundbys pres og kombineret med de mange udskiftninger fra begge hold faldt niveauet men gnisten forblev dog den samme.

Der vil blive trukket lod til runde 4 i næste uge, når de resterende kampe er færdigspillet. Baseret på tidligere udtalelser fra cheftræneren, Bo Sundahl, ønsker man fra Odense Qs side en modstander fra Gjensidige ligaen. 

 

Fotograf: Iver Tidemand

Luk