Menu

Odense Q fejrede nye kontrakter med 3 point.

image En rodet kamp, endte i sidste ende med 3 point - Fotograf Iver Tidemand er på ferie, derfor kun dette billede
Frederik Hestbjerg
07. august 2021 kl. 21:25

En anspændt 1. halvleg.

Var vejret var strålende, humøret var højt og et fornemt antal tilskuere var mødt op til den første kamp i den nye 1. division. Tidligere var 1. division inddelt i regionale rækker, men i år er dette droppet til fordel for en national række.

Dagens modstander var det tidligere Herlufsholm, der i denne sæson går under navnet Næstved HG Kvindeelite (NIF HG).

Hos Odense Q var der, trods en spillerafgang på 7, kun 2 nye ansigter i start-11. Julie Topp der begyndte at snuse til 1. holdet i foråret 2021 på venstreback mens målmanden Isabelle Granlund der blev hentet i denne uge var på plads i målet.

Første halvleg bar præg af en anspændt stemning, begge hold ville en del men havde for alvor svært ved at skabe de afgørende chancer. Der var generelt ikke særligt mange chancer og derfor heller ikke meget at skrive om.

Kendetegnet for hele halvlegen var dog at Odense Q var mest på bolden, mens at NIF HG skabte de største chancer, takket være en stærkt spillende målmand i Isabelle Granlund blev de “store” chancer for alvor aldrig farlige.

 

Tilfældighedernes halvleg sikrede sejren

Anden halvleg fortsatte i samme spor, dog var det offensivt mere effektivt Odense Q. Flere opspil blev omsat til chancer, dog betød de flere opspil at forsvaret ofte blev efterladt. Det efterladte forsvar fik derfor lov til at blive udfordret af NIF HGs kontrakniv. Blot enkelt gang blev det for alvor farligt, men dommeren dømte til NIF HGs overraskelse offside.

Efter 57 minutter kunne Julie Jensen krone sin nye kontrakt ved at prikke hul på bylden ved at score 1-0 efter klumpspil i feltet. 

Målet tvang NIF HG længere frem, men takket være flere fremragende redninger forblev resultatet 1-0 til Odense Q. I takt med at begge hold foretog udskiftninger, var det svært at holde tempoet, derfor faldt tempoet også helt naturligt og mellemrummet mellem kæderne blev længere.

I modsatte ende havde Odense Q også svært ved at få den sidste fod på og derfor blev resultatet til sidst derfor også 1-0 til Odense Q. 

 

Luk