Menu

Odense Q – FC Thy-Thisted Q: Billeder og Reaktioner

image Tenna Kappel stod for et af lørdagens få lyspunkter for værterne, da hun kom på måltavlen for femte ligakamp i træk.
20. oktober 2019 kl. 17:01
Se billederne og læs reaktioner fra lørdagens hjemmekamp mod FC Thy-Thisted Q.

Der var masser af mål – især til gæsterne – da Odense Q’s ligatropper lørdag tabte 1-7 i hjemmekampen mod FC Thy-Thisted Q.

Læs post-match kommentarer fra assistenttræner Serge Bodjos i artiklen her, og se alle billederne fra kampen i galleriet længere nede på siden.

Serge Bodjo: Koster på det her niveau

Efter sidste weekends 3-0 sejr formåede Odense Q’s ligatropper – mildest talt – ikke at holde momentum i lørdagens hjemmekamp, der på forhånd var spået til at blive væsentligt mere jævnbyrdig.

- Vi mangler noget energi og rutine, og vi laver nogle fejl, der tyder på en manglende parathed. Og det koster på det her niveau, svarer assistenttræner Serge Bodjo på spørgsmålet om, hvad Odense Q-holdet manglede på dagen.

Svanerne skal rejse sig fra lørdagens nederlag i næste uge, hvor turen går til Sjælland over to omgange. Onsdag aften gæster man HB Køge i Kvindepokalens 3. spillerunde, og lørdag går det løs i udekampen mod BSF i Gjensidige Kvindeligaen.

- Devisen er slet ikke så kompliceret; vi skal lægge en koncentreret indsats til træning. Mandag skal vi ind og reparere på nogle af de ting, vi har set mod FC Thy-Thisted Q, og så skal vi ellers sørge for at få en god optakt til pokalkampen på onsdag. At vinde kampe giver selvtillid, og vi tror på, at vi kan svare godt igen i de to vigtige kampe, vi har i næste uge, slutter Serge Bodjo.

Onsdagens pokalkamp mod HB Køge fløjtes i gang kl. 19:00 på Capelli Sport Stadion i Køge.

Se alle billederne fra lørdagens kamp i galleriet herunder.

Luk