Menu

Midtvejsstatus med Bo Sundahl efter 5. nederlag i træk

image
Frederik Hestbjerg
02. maj 2022 kl. 10:13
Det har mildest talt været stolpe ud i dette Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationsspil. Dette erkender cheftræner Bo Sundahl også efter at man for 5. gang i træk måtte forlade banen som taber, denne gang til Varde IF.

5 Kampe er spillet, 5 kampe er tabt og 5 kampe mangler. Det giver derfor god mening at cheftræner Bo Sundahl gør status over et kvalifikationsspil der mildest talt ikke er gået som forventet. Odense Q har stadig en chance for at rykke op, med til historien hører dog også at man er noget afhængig af andre resultater. 

 

Først og fremmest - Hvordan er stemningen i truppen? 

De mange nederlag taget i betragtning så synes jeg stemningen forbavsende god.  Det ligger selvfølgelig en dæmper på humøret og selvtilliden, men jeg må rose pigerne for god moral og træningsdisciplin. Vi har igen opgivende attituder til hverken træning eller kamp. Alle gør deres bedste.

 

Du har tidligere nævnt at det har været stolpe ud og marginaler der har gjort udfaldet. Vil i holde fast i jeres koncept og satse på at det vender eller vi i lave ændringer?

Vi evaluerer hele tiden og justerer de detaljer og taktiske elementer hvor vi synes vi mangler løsninger. Men når vi som i kampen i går har mest spil, flest afslutninger og flest store chancer, så er det ikke det taktiske koncept som skal justeres, men de individuelle færdigheder som skal trænes og forbedres.  

 

Halvvejs inde, er sæsonen spildt for jeres vedkommende? 

I forhold til at vi troede vi skulle spille med op oprykning, så er resultaterne noget af en mavepuster. Men i forhold til at vi har Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationsspillets yngste hold så er det god læring på den hårde måde. Hvis vi kan komme stærkt tilbage i de næste kampe, så har de mange unge spillere høstet uvurderlig erfaring som vil komme dem til gavn i næste sæson. Men det kræver nogle succesoplevelser for at få det fulde udbytte. 

 

Du har tidligere nævnt at holdet er ved at blive sammenspillet på ny - skal man som Odense Q-fan forvente at der kommer point på kontoen eller skal man blot se frem til et sublimt forsvar efter sæsonen?

Som Odense Q fan skal man forvente både point og masse af godt Odense Q spil. Vi ligger os ikke ned, men arbejder videre for at vise at vi har masser af talent og potentiale i truppen.  

Luk