Menu

Laura Worsøe efter AGF: Vi har udviklet os meget som hold henover sæsonen

image Laura Worsøe i aktion i lørdags mod AGF
Frederik Hestbjerg
07. juni 2021 kl. 22:34
Kampen kunne Laura Worsøe ikke brokke sig, nok mere den missede oprykning. Dog har det været et lærerigt år for hende og holdet.

Laura Worsøe kom tilbage efter en langvarige skade i januar 2020 og har sidenhen været fast kvinde i målet. 2020/2021 sæsonen var hendes første hele sæson som fast starter. Vi fangede hende til en kort snak efter kampen mod AGF, om AGF-kampen og hvad Laura har kunne tage med fra sin første hele sæson i Odense Q som fast starter.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Din første hele sæson som fast førstemålmand er slut, hvad er dine umiddelbare tanker efter sådan en kamp?

"Vi er sindssygt skuffet lige nu, det er sindssygt ærgerligt at vi ikke tager den her til sidst. Ja... Lige nu er det bare lidt øv."

 

Hvordan oplever du kampen?

"Jeg synes vi spiller en helt vild god kamp. Vi spiller i hvert fald lige op med dem og i perioder bedre end dem, vil jeg mene. Vi kommer til mange chancer og får lukket godt af defensivt. Kampen i sig selv kan jeg virkelig ikke brokke mig over."

 

I forhold til den sidste kamp mod AGF, der endte med et 4-1 nederlag, hvad er det så i gør anderledes i dag?

"Jeg synes vi har rykket os som hold, vi er mere afstemt defensivt og så løber vi vores chancer offensivt. Samtidig ligger vi et bedre pres end sidst og forsøger at presse dem ved at lade dem tage noget initiativ. Det lykkedes ret godt i dag.

 

Det er din første hele sæson som fast starter, og hvis man ser bort fra afslutningen i dag, hvad tager du så med fra denne her sæson?

"Jamen enormt meget, både personligt, fagligt og bare holdet generelt meget. Jeg synes vi som hold har rykket os helt vildt fra vi startede. Relationerne er blevet styrket både på og udenfor banen, vi kender hinanden bedre og det gør bare at vi spiller bedre sammen. Jeg synes vi har fået skabt et fedt koncept og så synes jeg er kulturen vi har banket op er fed. Der er generelt mange ting jeg kan tage med fra den her sæson".

 

Kan du sætte nogle ord på kulturen?

"Den er jo god, vi er en flok der kender hinanden rigtig godt og så har vi et trænerteam der er enormt engageret. Et trænerteam der kommer forberedt og som har en kæmpe lyst til at rykke os, ligeså meget som vi selv gerne vil. Så er der selvfølgelig også dem der er bag kulissen, læger, holdleder, sundhedspersonale og fans selvfølgelig. Der er så sindssygt mange der bakker os op. Der er generelt bare en god stemning og god kultur i klubben, det er et sted man har lyst til at være"

 

Igen i dag, er der tilskuere på stadion, hvordan var det og hvad håber du det betyder for klubben?

"Det er altid rart at spille for fans uden tvivl og i dag kunne vi også høre dem. Jeg håber selvfølgelig at de mange tilskuere kommer igen til næste år og hvis der er nogle yngre fans så håber jeg selvfølgelig at de bliver inspirereret til at knokle yderlig for at nå deres fodbolddrømme"

 

Nu blev det ikke til oprykning i år, men jeg går ud fra det er målet til næste år?

"100%"

 

Og hvad skal man så ligge mærke til næste år?

"Vores spil generelt, vi er et spillende hold der gerne vil fremad og som har masser af energi og arbejder hele vejen igennem"

Luk