Menu

Kamp til stregen, da Odense Q sikrede sig avancement i oprykningsspil.

image Splitsekunder senere banker Isabella Jeppesen bolden ind til kampens resultat 2-1
Frederik Hestbjerg
07. marts 2021 kl. 11:24
Som forudset af Bo Sundahl, så blev det en tæt affære da ASA Aarhus var på besøg

ASA Aarhus var ikke kommet for at danse, da Odense Q på et flot langskudsmål kunne sikre sig en 2-1 sejr og dermed videre avancement i 1.divisions oprykningsspil

 

Chokstart af Århusianere

Kampen var knapt nok fløjtet i gang før at gæsterne havde bragt sig foran med 1-0 på et mål af Marie Pedersen. Et boldtab blev opsnappet af ASA Aarhus og 4 første gangs afleveringer senere kunne Marie Pedersen sparke bolden i mål, stolpe ind. 

 

Kendetegnet for store dele af 1. halvleg var ASAs evner og lyst til at spille fodbold, man var ikke bare tilfreds med at være foran, men ville sikre sig sejren og de 3 point. Spillet var fremadrettet når man havde bolden og mistede man bolden var det nærmest overfaldsfodbold med et hurtigt pres på boldholdere.

 

Efter 24 minutter kunne Kamilla Ørskov dog bringe balance i regnskabet. Et straffespark blev tildelt efter hun var blev tacklet af ASA målmand, Trine Holm. Den træfsikre Odense Q angriber kunne dernæst sparke bolden sikkert i mål til 1-1. Der blev ikke scoret flere mål i 1.  halvleg, på trods af der var muligheder til begge hold.

 

Et tordendrøn af dimensioner

Anden halvleg var også en tæt affære, med chancer til begge hold i begge ender, dog uden at det for alvor skulle blive farligt. Derfor kunne man lokkes til at tro kampens resultat ville blive 1-1, men 7 minutter før tid ville Odense Qs Isabella Jeppesen det anderledes. Nær sidelinjen modtog Isabella bolden, der efterfølgende tog et træk, lavede en finte, satte 2 spillere og derefter knaldede bolden op i det lange hjørne uden chance for målmanden. Til stor ærgrelse for ASA Aarhus, der i den grad havde håbet på point i dagens kamp.

 

Der blev ikke scoret flere mål i kampen, og Odense Q kunne som et rigtigt tophold spille sejren sikkert hjem.

 

Dermed kunne Odense Q sikrer sig den 4. sejr i oprykningsspillet og den 4. over ASA Aarhus i denne sæson. Med sejren er Odense Q på 12 point og er derfor matematisk sikret videre avancement 

Luk