Menu

Kamilla Ørskov - Fed kulisse hjælper på et frustrerende resultat

image Fotograf: Iver Tidemand
Frederik Hestbjerg
16. maj 2021 kl. 20:34
Det var en afklaret anfører, der gav sit besyv efter dagens kamp mod AaB

En fed kulisse på en regnfuld dag

 

Dagens kamp blev spillet i uvante rammer. Det normale stadion i Marienlyst var byttet ud med Nature Energy Park og de trofaste fans fra De Bordeauxrøde Svaner var udvidet med venner, familie og andre fodboldinteresserede. 

Der blev gået til stålet i dagens kamp mellem Odense Q og AaB. 0-0 blev resultatet med chancer til begge hold, AaB havde de største, mens Odense Q havde flest.  

For Odense Q anføreren, Kamilla Ørskov, var det en særlig oplevelse at spille med 400 tilskuere. "Det var pisse fedt!" udtalte hun umiddelbart efter kampen og på en uddybende kommentar; "Det giver noget ekstra når publikum larmer, og så er det ligegyldigt om det er fordi vi kommer frem til en chance eller om det er fordi en af os laver en god dribling. Jeg nyder det og jeg kunne mærke at det betød en del for mine holdkammerater"

Selvom kulissen var gejstgivende, så var resultatet frustrerende.

"Jeg er selvfølgelig skuffet på et eller andet plan. Vi går ud til hver kamp med en tro på en sejr og i dag havde en sejr været rigtig fed, specielt med kulissen" udtaler anføreren og fortsætter; "Når vi så ikke kan få en sejr så KAN en uafgjort gå an. Vi kan stadig rykke op og det er heller ikke urealistisk, dette er vigtigt for os"

 

Et fair point med kampens udvikling

 

"Sådan som kampen udvikler sig, så er 1 point også fair. Vi har vores chancer der kan afgøre kampen og de har deres. Jeg havde selvfølgelig håbet på at vi kunne tage alle 3 point, men som sagt så er det vigtigste hvis vi ikke kan det at vi få 1 point og holder os inde i kampen om oprykning"

På spørgsmålet om man kunne vænne sig til at spille med sådan en kulisse var svaret meget kontakt; "Ja for helvede!"

 

Med det ene point er Odense Q stadig på nr. 3, mens at AaB stadig er nr. 2 og dermed ligger til oprykning. 

 

 

 

Luk