Menu

Julie Jensen efter sejren mod NIF HG

image Julie Jensen i aktion i kampen mod
Frederik Hestbjerg
09. august 2021 kl. 16:21
Ny kontrakt, topscorer og nu med 3 point i første kamp. Julie Jensen satte et par ord på kampen mod NIF HG

For den neutrale seer var lørdagens kamp mod NIF HG en kamp med et mærkeligt flow og en kamp hvor det var svært for begge hold at sætte spillet. Dette blev også kommenteret på af kampens eneste målscorer, Julie Jensen;

“Det var en rodet affære, jeg tænker det skyldes helt almindelig startnerver. Vi var lidt nervøse, men kom okay fra start. Til sidst har vi dog svært ved at finde flow i spillet og det har de også svært ved og så bliver det bare en rodet kamp. Herlufsholm er dog gode til at tage farten ud af kampen og det gør det svært for os at praktisere vores højere tempo.” 

 

Dagens kamp bød på mange raids fra både backs & kanter, dette var der også en særlig grund til;

Det var en kamp, hvor der endte med at blive rigtig meget plads over kanten og backen, hvilket jeg forsøgte at spille ind i. Det betød at jeg havde mulighed for at spille lidt mere offensivt end jeg plejer. Derudover havde jeg et godt samarbejde med min kant i dag hvilket betød at vi begge kom frem til meget.

Udefra set var det en kamp med relativt få store oplagte chancer. NIF HG prøvede flere gange at teste Isabelle Granlund udefra, men det blev for alvor aldrig farligt. Derfor virkede det også oplagt at Julie Jensen efter en times tid kunne afgøre kampen efter et mindre klumpspil: 

Det var rart at afgøre kampen, selvfølgelig på lidt af en tilfældig chance, men så har jeg også prøvet at ligge nr. 1 på topscorerlisten.

 

Om Julie Jensen skal fordoble sin måltotal for sæsonen eller om der er andre der skal på tavlen for første gang i sæsonen, finder vi ud af på lørdag hvor Dalum/Næsby er modstanderen.

Kampen finder sted på hjemmebane, Windelsvej 138, kl. 14.00 14/08/2021. Billetter vil blive sat til salg hurtigst muligt.

Luk