Menu

Interview med Thomas Vindelev Johansen - Derfor forlængede jeg min kontrakt

image
Frederik Hestbjerg
15. januar 2023 kl. 13:01
Tidligere i dag kunne Odense Q offentliggøre, at aftalen med assistenttræner Thomas Vindelev Johansen var blevet forlænget. Den nye aftale gælder for hele 2023 og det var derfor også en glad assistenttræner der udtalte sig efterfølgende

Hvorfor valgte du i første omgang har valgt at takke ja til en forlængelse?

Jeg har forlænget min aftale, da jeg overordnet er rigtig glad for at være en del af Odense Q. Jeg glæder mig til at komme til træning hver gang, hvor man bliver mødt af godt humør, læringsparate spillere og et højt niveau. Derudover er jeg glad for mit samarbejde med Bo Sundahl, hvor jeg føler at vi supplerer hinanden godt.

 

Hvad du håber at opnå ved denne forlængelse?

Jeg håber, at jeg kan blive ved med at udvikle mig som træner, samt suge til mig fra de taktiske beslutninger og overvejelser som Bo Sundahl er dygtig til. Jeg vil samtidig bygge på min træneruddannelse via flere licenser. Derudover har jeg naturligvis en forventning til mig selv om, at jeg får gjort spillerne endnu dygtigere til det sparketekniske og mere sikre i afleveringer og pasningsspil.

 

Hvad håber du at opnå i det kommende forår?

I og med at vi er med i oprykningsspillet, har jeg naturligvis en drøm om, at vi er placeret på en af de to øverste pladser til sommer. Jeg har en tro på, at hvis vi får bygget endnu mere på den spillemæssige fremgang fra efteråret, bliver vi ikke sjove, at skulle møde for de andre hold. Og så vil jeg meget gerne opnå, at gøre vores meget talentfulde spillere endnu dygtigere og se dem udvikle sig til mulige Kvindeliga spillere.

 

Med forlængelsen på plads vil Thomas Vindelev Johansen altså være at finde på sidelinjen når Odense Q starter op i 2023 i morgen mandag d. 16/01

Luk