Menu

Ikke meget vildskab i Vildbjerg

image Kamilla Ørskov var i hopla med 4 mål, mens Fie Steenberg-Hansen stod for det første
Frederik Hestbjerg
10. oktober 2020 kl. 15:06
Der blæst' en vældig vind den daw ud' fra vest, da Vildbjerg kiggede forbi

Der var på papiret lagt op til et spændende opgør mellem Odense Q og Vildbjerg i 1. Division oprykningsspil. Sidst de 2 hold mødtes var før sommerferien i kampen om en plads i Gjensidige Ligaen, her blev resultatet 2-2 efter at Vildbjerg fik scoret kort før tid. I dag var det dog et noget decimeret hold, der var udtaget af Vildbjerg sammenlignet med deres seneste kamp. Flere nye spillere var i blandt, heriblandt en U18-spiller.

 

Få chancer, men høj effektivitet

 

De indledende minutter var præget af at begge hold ville vinde, dog var kunne ingen af holdene for alvor sætte spillet. En del opspilsfejl og fejlkoordineret løb var en af grundene til at det ikke lykkedes for nogen af holdene. Efter 9 minutter var det nemlig på et af disse opspilsfejl, at Fie Steenberg kunne bringe Odense Q foran i kampen og jagten på de 3 point. Efter scoringen blev spillet løsnet op og der kommer opløb til chancer i begge ender og spillet blev mere sammenhængende. Spillet foregik primært på Vildbjergs banehalvdel, de store chancer udeblev dog.

Efter 25 minutter kunne Kamilla Ørskov Jensen drible 50 meter uden at blive rørt af en Vildbjerg spiller og dernæst sende bolden i kassen bag Vildbjerg-målmanden, der i den grad blev solgt af sine 4 forsvarsspiller som på intet tidspunkt gik tæt på den scorende spiller. Kampbilledet var efterfølgende det samme, Vildbjerg blev aldrig farlige mens Odense Q konstant var i kontrol med bolden og pressede på, dog uden at komme frem til de store chancer. Da 1. halvleg nærmede sig sin afslutning blev anfører Tenna Kappel sendt i dybden på kanten og grundet dårlig positionering af Vildbjerg kunne hun drible upresset til mål, hvor hendes afslutning blev reddet, mens Kamilla Ørskov kunne fordoble sin måltotal og scorer til 3-0.

 

En topscorer i hopla

 

I 2. halvleg fortsatte kampbilledet, dog var dominansen fra Odense Q større og Vildbjerg nåede knap nok over egen banehalvdel før Odense Q havde scoret til 4-0 efter 5 minutters intenst pres på Vildbjergs banehalvdel. På et oplæg af Emilie Lajmiri kunne Kamilla Ørskov sætte trumf på en fornuftig kamp med sit 3. mål i kampen efter 50 minutters spilletid. Efter målet faldt niveauet fra Odense Q og overlod mere spil til Vildbjerg. Dette førte til flere opløb til Vildbjerg-chancer, heriblandt et solidt skud på overliggeren, men farligere blev det hellere ikke.

 

Da uret rundede de 70 minutter, torpederede Kamilla Ørskov bolden i kassen fra distancen til 5-0 og kunne endnu engang cementere sin førsteplads på topscorerlisten. I de efterfølgende minutter foretog begge hold de sidste udskiftninger, hvilket betød et yderlig fald i tempo.

 

Med 10 minutter igen fik Vildbjerg et mål at gå hjem på, da de reducerede til 5-1, dog var dommeren hurtig til at underkende dette og derved blev forblev stillingen 5-0. Der blev ikke scoret yderlig flere mål, med dagens resultat ligger Odense Q på en andenplads grundet dårligere målscorer end JAI Aarhus.

 

Luk