Menu

Highlights: Odense Q-Sundby BK

image
07. maj 2022 kl. 21:25
Se højdepunkterne fra lørdagens hjemmekamp mod Sundby BK her.

Svanerne løb ind i et 1-4 nederlag i lørdagens hjemmekamp mod Sundby BK i Gjensidige Kvalifikationsligaen. 

Med en flot afslutning bragte Nana Rosa Herskind Sundby i front efter 21 minutters spil, og allerede i det 25. minut øgede Pernille Mellergaard til 2-0 i gæsternes favør. Syv minutter senere svarede Svanerne igen, da Ajla Habibovic med en flot, dæmpet afslutning fik reduceret. Fem minutter inden pausen genetablerede gæsterne tomålsføringen, da Pernille Mellergaard nettede for anden gang i opgøret. Umiddelbart efter startfløjtet for 2. halvleg nettede tidligere Odense Q-spiller Michella Østergaard til kampens slutresultat, 4-1. Sofia Hvidbak blev kåret til Kampens Spiller af De Bordeaurøde Svaner.

Med nederlaget er Svanerne fortsat uden point i årets kvalifikationsspil, mens lørdagens gæster fra Sundby topper rækken med to point ned til AGF på 2. pladsen.

 

Se highlights fra lørdagens kamp her: 

Luk