Menu

Første spillertilgang - Dobbelt op på islændinge!

image Bo Sundahl & Helga Marie Gunnarsdóttir ved træningsanlægget
Frederik Hestbjerg
27. juni 2022 kl. 12:10
Selvom Odense Q er ved at gå på sommerferie, så er der allerede nu gang i svingdøren. Fra næste sæson af, vil der ikke kun være 1 islænding i truppen, men dobbelt så mange - Nemlig 2.

Odense Q har fra næste sæson nemlig tilknyttet Helga Marie Gunnarsdóttir, som kommer fra lokalrivalerne fra B1913. 

Tilgangen er ikke kommet ud af det blå, Helga Marie har nemlig været til prøvetræning i Odense Q det seneste stykke tid. Om tilgangen siger cheftræner Bo Sundahl;

 

“Vi er superglade for at Helga har lyst og mod på at prøve sig af i 1 division. Vi havde fra flere kanaler hørt om en spændende spiller i B1913 som havde potentiale til mere. Efter 3 prøvetræninger kan vi kun give dem ret.”  og fortsætter: 

“Helga er en teknisk stærk spiller som kan bruge begge ben og som tydeligvis elsker at træne. Vi er ikke i tvivl om at hun vil banke på til førsteholdet når hun har vænnet sig til tempoet, så vi glæder os til at se hvor langt talentet rækker.“

 

På banen Helga Marie Gunnarsdóttir en polyvalent type der kan dække alle positioner på midtbanen og gøre sig på kanten.

I Odense Q er vi glade for tilgangen af Helga Marie og ser frem til at se hende fast på træningsbanen og kampbanen.



Luk