Menu

Der blev skudt med løst krudt i Århus

image
Frederik Hestbjerg
14. marts 2021 kl. 10:53
Selvom der var masser af chancer og sågar et straffespark så måtte OQ nøjes med 0-0 mod JAI

Selvom der var chancer til mange til mål så blev det 0-0 mod JAI Aarhus. Resultatet rykker ikke noget for Odense Q, men for JAI havde det kæmpe værdi.

Odense Q var før kampen sikret oprykning, mens at JAI stadig havde mulighed for at sikre sig den sidste plads der ville give adgang til oprykningsspillet. 

Allerede inden kampen var fløjtet i gang stod det ned i tykke stænger, hvilket ikke gjorde banen, spillet eller spillerne lettere. Det var derfor en tung omgang fodbold, der dog blev styret af Odense Q. På trods af at Odense havde intet at spille for, blev der gået til stålet og man havde et ønske om at tage 3 point. Dette blev dog umuliggjort af JAIs stærke bagkæde der stod kompakt og tillod få chancer.

Straffespark men ingen omspark

Efter 34 minutter blev der dømt straffespark til Odense Q. En oplagt chance for at komme foran, desværre kunne Kamilla Ørskov ikke sætte sit Odense Q mål nr. 51 ind, skudet blev reddet af JAI og selvom der var krav om omspark fra Odense Q, så blev dette ikke til noget.

Resten af 1. halvleg var præget af optræk til chancer, der dog ikke blev større og derfor var resultatet 0-0 ved pausen.

En omgang 'lige ved og næsten'

Anden halvleg bar præg af et stort Odense Q overtag, hvor der konstant var optræk til større og større chancer. Dog havde man store problemer med at få vekslet optræk til chancer til reelle chancer og skudmuligheder. 

Selvom der enkelte gang var flere protester & krav om straffespark, fik Odense Q desværre ikke flere i kampen. Da man samtidig ikke kun veksle chancer til mål så blev resultatet 0-0. 

Alt i alt bør man som Odense Q fan ikke være skuffet over at JAI ikke kunne stable et video set-up på banen.

 

WOTM: Fie Steenberg

Luk