Menu

Bo Sundahl: Et mål for meget til ASA, men ellers en rigtig god kamp

image En tilfreds cheftræner
Frederik Hestbjerg
02. maj 2021 kl. 12:00

Det var en ganske tilfreds cheftræner som stillede op til en kort snak om kampen mod ASA Aarhus. Resulatet blev som bekendt 5-2 og OdenseQ er derfor stadig med i kampen om oprykning til Gjensidige Kvindeligaen.

 

Tillykke med sejren Bo, hvad er dine umiddelbare tanker efter sådan en målrig kamp

“Umiddelbart er jeg tilfreds, jeg synes dog at ASA får et mål for meget, men ellers meget tilfreds med sejren og pointene”

 

I forhold til det taktiske oplæg du gav før kampen, var det så også det du så i kampen?

“Ja specielt i de første 30 minutter følger vi planen til punkt og prikke, vi går højt, men ikke for højt og vi får også spillet os frem til de chancer der gør at vi kan score 5 mål i dag.”

 

Du nævner de første 30 minutter, hvad med det resterende af kampen?

“Mål ændrer altid fodboldkampe, i den her kamp betød målene blandt andet at ASA var tvunget til at komme mere frem da de var tvunget til det. Derudover så bliver anden halvleg en omgang tjubang fodbold, hvor der er masser af plads til vores angribere. Dette havde vi ikke nødvendigvis regnet med.”

 

Er det til jeres fordel at kampen udvikler sig til tjubang fodbold? 

“Målt på resultatet så er det selvfølgelig, men det primært til vores fordel at de giver vores angreb det ekstra plads at boltre sig på og samtidig viser vi jo også skarphed på vores skud”

 

Det næste kamp er mod AGF, skal man forvente samme kampbillede?

“Nej jeg regner ikke med at AGF kommer til at give os lige så meget plads, men nu skal vi jo hjem og analysere dem.

 

Kan vi så forvente at i vil gribe kampen helt anderledes an?

“Som sagt så skal vi hjem og analysere dem nu, men vi kommer ikke til opfinde den dybe tallerken eller gå ud med et spil udtryk, der ligger langt fra hvad vi er vant til. AGF er gode og vi vil gerne byde dem op til dans”

Luk