Menu

Bo Sundahl efter Dalum/Næsby: Vi kigger efter top 2

image
Frederik Hestbjerg
01. november 2022 kl. 08:58
Hvad var skidt, hvad var kanel, hvorfor blev det til 3 point og hvordan skal man sikre 3 point mod Næstved HG - Vi tog en snak med Bo Sundahl om det hele efter kampen mod Dalum/Næsby

I ender med en sejr - hvorfor gør i det? 

Set over hele kampen, så har vi de fleste muligheder og chancer, så ud fra den betragtning er det fair at vi trækker det længste strå. Men vi scorer 3 mål efter standardsituationer, hvor D/N var lidt udfordret defensivt, så var helt sikkert været en afgørende parameter i går. 

Du nævner selv at det bliver en rodet kamp, hvad skyldes det? 

Først og fremmest var det en meget våd og tung græsbane som gjorde det svært for begge hold at få flow i spillet. Når så begge hold samtidig er godt organiseret og er gode til at gøre det svært for modstanderen, så bliver det hurtigt en rodet kamp med mange nærkampe. 

 I en rodet kamp, er der så noget lykkedes? - og er du tilfreds med sejren? 

Jeg var bestemt ikke tilfreds med første halvæeg trods det at vi førte 2-0 og de fik også en opsang i pausen. Selvom vi måske havde de farligste angreb, så synes jeg Dalum/Næsby investerede mere i kampen og var bedre spillende end os. Det var ikke godt nok, når vi havde meget mere på spil end Dalum/Næsby og vi burde kæmpe som løver. Vores attitude og udtryk var bedre i anden halvleg så det var jeg tilfreds med. Derudover er jeg meget tilfreds med at vi scorer 2 mål på inderside afslutninger fra det område vi kalder ”dangerzone”. Det er noget Thomas arbejdet med, med de offensive spillere i lang tid, så fedt at se resultatet.  

Om vi så havde spillet piv-ringe og vundet ufortjent, så havde jeg stadig været tilfreds med sejren. Den giver os noget der ligner 3 matchbolde til at sikre vores top-4 placering og kvalifikationsspil til foråret. Vi vil meget gerne have sikret oprykning inden sidste kamp i AaB.  

 

Næste kamp hedder Næstved HG - sidst i spillede mod dem blev det til et nederlag, hvad skal gøres anderledes denne gang? 

Tænker ikke vi skal gøre så meget anderledes i forhold til sidste kamp mod HG. Der var de ikke uheldige med at hive en 1-0 sejr i hus. HG er velorganiserede og har en stærk og rutineret bagkæde, så de er meget svære at spille i mod og man skal kende sin besøgelsestid foran målet. De har kun lukket 3 mål ind i de sidste 8 kampe hvilket er en meget flot bedrift og visers holdet defensive styrke.  

Næstved har blot hentet 30% af deres point på udebane, er det noget man tænker over når man står som hjemmebanehold? 

Nej egentlig ikke. Vi tænker mere på at vi spiller hjemme på kunst i Marienlyst, hvor vi traditionelt er meget stærke. Når vi er i hopla som i de seneste to hjemmekampe mod Varde og Vildbjerg, så vil jeg mene vi har rækkens farligste offensiv. Det bliver spændende at teste mod rækkens stærkeste defensiv.  

Alt efter hvordan resultaterne flasker sig, så kan i på lørdag spille jer i en situation hvor i selv kan afgøre om i skal spille om oprykning. Er det noget man tænker over? Og påvirker det tilgangen til kampen? 

Sejren mod Dalum/Næsby var ultra-vigtig. Vi har nu har fået 5 point afstand til stregen og med meget bedre målscore end Østerbro. Vi kigger derfor efter en top 2 placering, hvilket kræver en sejr mod HG på lørdag. Det er vores tilgang til kampen.  

Luk