Menu

Nyt udebaneoutfit og stor pokalsejr i Solrød

image
23. august 2016 kl. 15:12
Det nye udebanesæt var for første gang i aktion, da Odense Q mødte Borup/Solrød i pokalturneringen...

Odense Q fik luftet udebanedragten i pokalkampen mod Borup/Solrød onsdag den 17. august. Hjemmeholdet, der ligger i Kvindeserie Øst, var kommet på en stor opgave, men kæmpede bravt hele kampen igennem, og fik spillet sig frem til et par fine chancer undervejs. Niveauforskellen var dog synlig, og Odense Q dominerer stort i første halvleg, og går til pause med en føring på 10-0.  Anden halvleg kunne såmænd have endt med samme cifre, men skarpheden var aftaget en smule i de sidste 45 minutter. Det blev alligevel til femscoringer i anden halvleg, der bragte slutresultatet op på 15-0 i fynsk favør. Alt i alt en målrig pokaldebut i de nye klæder. 

Næste pokalkamp finder sted den 7. september kl. 19:00 i Landspokalturneringens 5. runde. Her skal Odense Q op mod Sundby Boldklub, som i skrivende stund er kommet godt fra land i 1. division med to sejre ud af to mulige.

Luk