Fortuna tog alle 3 point i Odense
Lørdag var der fint besøg i Marienlystcenteret, da de danske mestre fra Fortuna Hjørring gæstede Odense Q. De fremmødte tilskuere skulle ikke vente længe på det første mål, der faldt efter blot 10 minutter, da Fortuna Hjørrings Louise Rinsing bragte de forvarende mestre i front via et flot langskud og en bitter afretning, som snød Stina i Odense Q-målet. Efter scoringen fik Odense Q bedre fat, og der blev i store perioder dæmmet op for den ellers frygtindgydende Fortuna-offensiv, og det betød også, at de to hold kunne gå til pause ved stillingen 0-1.
2. halvleg startede som lyn og torden... En Fortuna-spiller blev nedlagt i Odense Q’s straffesparksfelt, og dommer Thomas Isen blæste i fløjten og dømte straffespark. Rumænske Florentina Olar forsøgte sig fra ellevemeterpletten, men måtte se skuddet blive afvist af en storspillende Stina i målet. Nordjyderne kom hurtigt videre, og satte sig igen på spillet, mens den odenseanske offensiv lå på lur i kontrafasen. Vi skulle dog helt frem til det 81. minut, før næste mål faldt, da Nevena Damjanovic headede 2-0 sejren hjem for nordjyderne.
Kampens Odense Q-spiller: Stina Lykke Petersen
Efter lidt af en ilddåb i sæsonens to første kampe mod hhv. Brøndby IF og Fortuna Hjørring er næste Odense Q-kamp på udebane mod Varde den 26. august kl. 18:45.