Menu

Se billeder fra torsdagskampen i Århus

image
23. september 2017 kl. 18:20
Se alle billederne fra torsdagens kamp mod VSK Aarhus, som endte med en 4-0 sejr til værterne.

Torsdag aften var Odense Q på besøg i det østjyske, da man stødte sammen med VSK Aarhus i 3F Ligaens femte spillerunde. Værterne måtte påtage sig favoritværdigheden forud for kampen, og med et rent bur og to scoringer i hver halvleg levede de i den grad op til hjemmepublikummets forventninger.

Se kampinfo her (DBU.dk)

Mathilde Skovsen og Kathrine Spanner stod for målene i første halvleg, mens Signe Andersen, som nu er delt topscorer i 3F Ligaen, nettede to gange for værterne i anden halvleg. Med sejren hopper VSK Aarhus op på 2. pladsen i 3F Ligaen, mens Odense Q fortsat indtager 7. pladsen med blot et enkelt point op til Vejle, som lørdag spillede 1-1 hjemme mod KoldingQ.

I næste uge skal Odense Q-tropperne i kamp i både pokal- og ligaturnering. Tirsdag skal man på udebane op imod Seest, som til daglig frister en tilværelse i Kvindeserien, inden man søndag eftermiddag får besøg af BSF i en kamp om særdeles vigtige point i 3F Ligaens bundstrid.

Se billeder fra kampen i Århus i galleriet herunder.

Kommende Odense Q-kampe
Der er ingen kampe at vise
Luk