Menu

Ida Marie Jørgensen: Kampen kunne være tippet begge veje

image
Frederik Hestbjerg
14. september 2023 kl. 06:43
OB Q var med langt ind i kampen, da Kolding IF kom på besøg og vandt 2-0 i Kvindepokalen. Selvom nederlaget var irriterende, så er der stadig masser positivt at hente, når man kan spille lige op med førerholdet fra rækken over, det mener forsvarsspiller Ida Marie Jørgensen.

Det bliver til et 2-0 nederlag til OB Q i dag, hvorfor gør det det?

- Det er svært at sige. De får prikket den ind og det gør vi ikke. Vi har mindst ligeså mange chancer som dem og vi føler vi er godt med i den her kamp. Vi kunne også have scoret i første halvleg og været kommet foran, hvor jeg føler vi er bedre end dem.

Du nævner det selv, at I spiller lige op med Kolding, hvorfor lykkedes det jer i dag at spille op med det førende hold i Danmark?

- Det gør vi fordi vi gik ind til kampen med den mentalitet, at vi er lige så gode som dem inden kampen, at vi sagtens kan spille op med dem og det er også vores mål i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at kunne vise overfor os selv, vores fans og opbakningen, at det kunne vi godt. Vi kommer godt fra start af og så falder vi lidt niveau til sidst, men vi kommer med et højt pres der presser dem.

Efter sådan en kamp, hvor man spiller lige op med nr. 1 er man så skuffet over at man ikke får prikket ens chancer ind eller er man glad for at kunne være med i så lang tid af kampen?

- En blanding af begge dele. Her efter kampen vi da godt tænke at den her kamp kunne være gået begge vej, men alt i alt er vi glade for at vi spiller op med det bedste hold i Danmark af kvinder. Vi gik ind til kampen vidende, at vi var undertippede, så vi er glade for at kunne vise, at vi kunne spille op med dem.

Næste kamp er også mod et tophold, bare i samme række som jer, hvad skal I gøre for at spille lige så godt igen?

- Vi skal fortsætte med de gode takter vi viser i dag. Vi skal sørge for at få hvilet ordentlig ud efter 2 kampe på 5 dage og så blive klar til kampen på lørdag. Så er jeg også sikker på at vi nupper de 3 point.

Luk